En tidlig efterårs aften går alarmen på Nordre Skole. Ved ankomst efter 2 minutter går jeg ind på kontoret for at lokalisere de aktiverede zone. Det viser at være Thyges bygning som den kaldes. Jeg går frem til bygningen og låser mig ind ad hoveddøren.
Efterhånden som jeg kommer frem i bygningen konstaterer jeg at alle indvendige døre er ulåste, de skulle oprindeligt have været låst. Jeg observerer en finesse der holder låsepalen tilbage, nogen har i dagtimerne blokeret alle låsene.
Jeg finder endvidere en sidedør der også er blokeret i låsen. Jeg kunne godt have skræmt personerne bag dette væk, ved min ankomst.
Jeg beslutter derfor at gemme min bil og komme tilbage til skolen.
Efter en times venten beslutter jeg at gå lidt op ad trapperne bag skolen, op mod boldspildsbanerne. Halvvejs oppe ad trappen i tusmørket ser jeg nu 2 fyre komme ned ad trappen mod mig. Jeg smutter hurtigt om bag noget buskads uden de opdager mig. Jeg kan ikke bedømme deres alder.
Da de har passeret mig lister jeg efter dem på afstand. De går direkte ind ad sidedøren, hvor låsen er blokeret og går ind. Jeg står nu ved døren og afventer de kommer ud, jeg havde nemlig fjernet blokeringen fra inderdørene.
Efter ca. 2 minutter kommer begge fyre ud, jeg tager imod begge knægte som viser sig ikke at være over 10 år gamle. Jeg ringer nu efter pedellen som hurtig kommer tilstede, jeg overlader til ham, om de 2 fyre skal anmeldes, dette ønsker ham. Jeg spørger nu knægtene hvem der fundet på nummeret med låsene, den ene lyser op i et stort smil ” Det har jeg og jeg kan skam mange andre numre også ” svaret kom med stolthed i stemmen. Jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet over knægten, men bad ham dog venligst lægge disse numre på hylden.
2 meget unge knægte forhåbenligt stoppet i et tidligt stadie