Indbrud på Genbrugspladsen i Mejlby

D. 29.06.15 Kl. 00.00 modtog vægteren alarm fra pladsen i Mejlby. Vægteren slog via sin skærm i bilen, over på videoovervågningen på pladsen og kunne se mindst en person tilstede på pladsen. Tyven rodede i elektronikskrottet med gamle pc’ere.

Vægteren sendte en kollega afsted der kørte i Hobro, da han selv var i Hadsund på runde blandt virksomhederne der. Kollegaen og politiet mødtes ved indgangen til pladsen i Mejlby. Vægteren kunne se på sin skærm i bilen, at tyven var tilstede lige frem til, hvor vagt og politi ankommer til pladsen. En hundevogn fra politiet ankom få minutter efter og eftersøgningen af tyven gik i gang. Efter 1,5 times søgning i området som også indbefatter en mindre skov bag pladsen, opgav vagt og politi. Det kunne ikke ses om der var taget noget skrot.

Tyven i Digtervænget

D. 20.07.2014 ved 02. tiden blev vægteren tilkaldt til Digtervænget i Mariager. En beboer havde observeret en mand, der tydelig vis var interesseret i villaerne. Vægteren kørte mod Digtervænget, samtidig kontaktede han politiet, de ville komme og kunne samtidig fortælle, at de havde været i Mariager tidligere på aftenen, da en bebor i midtbyen i Mariager havde observeret en mand der var interesseret i villaerne der.

Vægteren finder hurtig manden køretøj, og bliver ved det. Politiet ankommer og begynder, at lede efter den formodede tyv. Medens politi og vægter er tilstede ved køretøjet ud for en villa, dukker manden pludselig op fra villaens indkørsel. Der var ingen fornuftig forklaring fra mandens side. Han er samtidig kendt for villa indbrud så derfor vælger politiet, at anholde og sigte manden.

Tyv nr. 439

Indbrud hos BMW Hobro

 

Kørte ad Hostrupvej for at rundere hos BMW. Kørte ind og parkerede i baggården, da jeg drejede nøglen i vort dengang fine kontrolsystem, gik alarmen igang. I et split sekund tænkte jeg, der må være indbrud i gården ved værkstedet.

Jeg spurtede ad grusvejen mod værkstedsgården, rundt om hjørnet fra værkstedsgården mod mig kom 2 mænd løbende. Jeg råbte dem an og bad dem lægge sig i vældig høje toner, mindsanten, det virkede de smed sig begge i smadder og skidt, den ene havde viklet klæde om sin hånd, der var stadig glasstykker i stoffet.

Jeg fortalte dem hvad klokken var og anholdte begge, et sæt håndjern, en arm fra begge i hvert jern. Politiet blev tilkaldt. De havde smadret en rude og havde været inde på værkførerkontoret. Heldigt jeg var der da det skete. To tyveknægte på første vagt. Flot!

Politiet gennede dem ud af byen

I nat d. 10.04 antraf vagten 2 mænd ved en autoforhandler i Hobro. De to mænd ville og kunne ikke redegøre for deres færden hos autoforhandleren. Vagten kontaktede politiet som hurtig var på pletten. Da de to mænd stadig ikke ville fortælle hvad de lavede hos autoforhandleren, bad politiet dem forlade politikredsen. Politiet fulgte dem herefter af sted til bygrænsen.

Han fik ikke smagt kaffen

I morges d. 21.12 kort efter kl. 04.00 gik alarmen hos en kunde på Drejøvej i Hobro. Vagten var hurtig fremme og antraf en ung mand på stedet. Personalet havde  glemt at låse efter sig. Dette benyttede den unge mand sig af og gik ind. Den unge mand var påbegyndt en omgang kaffebrygning. Han nåede dog ikke at smage kaffen. Politiet afhentede den unge mand. Det kan så diskuteres, hvor normalt det er, at gå rundt og prøve om dørene er låst til andres ejendomme om natten !!! Senere er det kommet frem, at den unge mand var efterlyst af politiet. Han var lidt tidligere stukket af, fra en taxi regning.

Indbrud i lægehuset Hi Biesgade Hobro

Torsdag nat d. 18.12.2013. var jeg på min torsdags vagt, uret nærmede sig kl. 01.49. jeg var lige kørt ind på Shell Express på Fynsvej i Hobro, for at tanke.

Jeg er ved at finde mit tank kort, da jeg modtager alarm fra lægehuset. Jeg sætter straks kursen, jeg ved der kort vej fra tanken, til lægehuset.

Jeg når ud på Mariagervej da kontrolcentralen ringer “der er gået flere zoner nu” jeg beder dem sende politiet. Flere zoner aktiveret er lig med personer i lægehuset.

Under 2 minutter fra modtagelse af alarmen, ruller jeg stille forbi indkørslen til lægehuset, der er mørkt intet at se. Jeg ruller om på bagsiden og får nu øjenkontakt med en mand, somer ved at bakse et pengeskab ud af yderdøren på en trillebøre. Jeg springer ud af bilen og sætter i spring ind gennem den åbne dør. Tyven løber videre ind i lægehuset. Jeg løber ud og rundt om lægehuset. Jeg runder et hjørne samtidig med, at tyven kommer ud gennem en knust dør hvor der holder en bil. Tyven spurter ud i Østergade med mig i hælene. En patruljevogn ankommer og en betjent løber nu også efter tyven.

Tyven er nu kommet ud på Havnegade og spurter op mod gågaden, betjenten er løbet videre ad Østergade mod gågaden. Jeg ser lige et glimt af tyven, da denne springer ind gennem en smøge bag centralkiosken. Jeg løber tilbage og ud i Østergade, her forventede jeg at se tyven komme ud fra baggården hvad han ikke gjore. Politiet kommer til, vi taler hvor han kunne være løbet hen. Vi hører en lyd men kan ikke rigtig stedfæste den, betjenten løber ud i gågaden, jeg løber ind i baggården. Idet jeg kommer ind i gården kan jeg se hovedet af en mand dukke sig bag nogle affaldscontainere. Jeg lister stille nærmere og springer frem medens jeg råber højt og tænder min lygte. Tyven sad og tryggede bag containeren, jeg fik tag i nakken af ham og væltede ham fremover og ned. Jeg holdte hans arme på ryggen. Jeg kaldte nu på betjenten som straks kom løbende og overtog tyven.

 

Skandek

I aftes d. 07.12.13  kl. 21.00 antraf vagten 2 personer ved en af vore kunder på Langelandsvej. Personerne havde bakket en bil med trailer op til noget bygningsmateriel, og kunne ikke redegøre for deres færden på adressen. Politiet blev tilkaldt og var hurtig på pletten.