Voldsom dag på kontoret

Fin dag på kontoret endte med voldsom slagsmål. Tirsdag denne uge en fin rolig dag med montage, service og alarmpatrulje. Dagen var ved at gå på hæld kl. ca 15.30 indgik der flere nødkalds signaler fra en kunde. Vi var to på vagt i Hobro, som begge satte kursen mod kunden. Jeg var fremme under 4 minutter og blev straks ved ankomst hos kunden konfronteret af en meget voldsom mand, han var forment adgang på stedet. Det udartede sig til decideret slagsmål, hvor mit formål udelukkende var at holde manden fra personalet hvad der lykkedes ret godt. Anden vagt ankom og vi kunne nu pacificere manden. Vi havde fint hold på manden indtil politiet ankom og overtog. Forstuvede fingre og meget ømme kroppe. Politirapport optaget ved lægen. Det er altid rart at vide, at vi er flere på arbejde i sådanne situationer.