Tyvene ved Elcold

En sensommer aften hen mod midnat, kalder en vægter mig pludselig over radioen.

“Kør mod Hostrupvej hvor Banegårdsvej fletter ud, jeg er efter en Ford Focus med 4 personer i. Jeg overraskede dem ude ved Elcold, resten får du senere vi skal have politi med.”
Jeg tilkalder nu politiet, forklarer dem at vægteen har eftersat en Ford Focus Ghia, med 4 personer i. Jeg forklarer også hvor vi måske kan møde dem. Det skal dog vise sig at vi skal langt Nordpå før vi møder dem igen.
Inden jeg når udkørslen ved Banegårdsvej, kalder vægteren & fortæller at de allerede er på vej mod motorvejen, dette orienterer jeg politiet om. Det går stærkt Nordpå ad motorvejen, så stærkt at vagthavende flere gange siger, i skal stoppe hvis i ønsker det. Trafikken var dog meget svag denne aften, jeg tror jeg overhalede 4 biler på vej Nordpå. Hobro politi var også på vej, på et tidspunkt stiller Hobro mig om til Aalborg politi, som nu dirigerer alle patruljer mod os.
Jeg ønske af gode grunde ikke at nævne hvor stærkt vi kørte, men stærkt det gik det. Vægteren kalder pludselig & beretter at de nu drejer af ved OK tanken ved Støvring Syd. Jeg sender beskeden videre til vagthavende hos Aalborg politi, jeg kan høre han sender all patruljer mod denne destination. Vægteren melder nu at de er drejet ind til OK tanken, de er kørt om bag tanken. Her stopper de op, alle springer ud af bilen. Vægteren har dog registreret hvem der var føreren ad bilen.
En af passagererne går nu truende mod vægteren, han dirigere mig om på forsiden af tanken, hvor de 3 andre personer er løbet hen. Politiet bliver løbende orienteret om vores position og om hvad vi foretager os. vægteren er nu i åbenlys klammeri med passageren.
Jeg springer ud af bilen, løber efter de 3 personer der passerer forbi min bil. Jeg råber dem an, de fortsætter dog. Stop siger jeg, politiet er på vej, Fuck jer vægtere, bliver der svaret tilbage. Jeg indhenter de 3 fyre i rundkørslen ovenfor OK tanken. Jeg tager fat i den bagerste & begynder at trække ham med tilbage, de andre stopper da de ser dette og begynder at gå med. Den ene gør dog kraftig udfald mod mig flere gange, ved pølsevognen gør fyren igen udfald mod mig, denne gang får jeg dog et voldsomt slag i ansigtet, måske flere.
Kontakten med vagthavende smutter da radioog snegl flyver væk under de første slag. Vagthavende har dog hørt at der nu er tumult, hvad han meddeler patruljerne der er på vej. Først nu ankommer Hobro politi, straks efter 4 Aalborg vogne.
Føreren var spirituspåvirket, de andre personer var også påvirkede, de ville formentlig have stjålet en bil hos Elcold. De havde attrap pistol i bilen. Så hvad de var ude på kan der kun gættes på.
4 stykker anholdt