Tyvene i solcentret

Solcentret overfor Netto på polititorvet i Hobro havde for ikke så længe siden indbrud. Tyven havde stjålet alle solpengene som via rør havnede i en kælder med et pengeskab.

Ejeren af solcentret kontaktede efter indbruddet Jysk Vagt i Hobro.
Efter at have besøgt solcentret anbefalede vi ejeren at få installeret en af vore skjulte tavse alarmer. Kun vagterne hos Jysk Vagt i Hobro
opdager når alarmen aktiverer.
Alarmen aktiverede i nat d. 22.09.08 kl.: 02.45. Vægteren var fremme på adressen efter kun 1,5 minut. Han tilkaldte to kollegaer som ankom kort efter.
Solcentret består af 6 solrum, et toilet, et lille rum med en håndvask, et lille rum bag håndsvaskerummet som er så lille at en person knap kan være der, en kælder som kun kendte ved er tilstede.
Begge vagter går ind og starter afsøgning af solcentret rum for rum. Ingen tyve tilstede. Begge vagter ved dog at tyvene må være tilstede grundet vægterens hurtige ankomst til adressen. De begynder nu at finkæmme adressen og kommer nu til det lille aflukke bagerst i solcentret.
Det lille rum er aflåst, vægteren finder nøglen til aflukket og låser op. Begge vagter forsøger nu at skubbe lemmen op som kun med besvær åbner sig.
Et par ben og ryggen af en person dukker nu frem i skæret fra lommelygterne. Begge tyve sidder tavse i det lille rum, en stank spreder sig da lemmen nu er åbnet.
Vagterne trækker nu en person ad gangen ud fra det lille aflukke og lægger dem i håndjern på gulvet i gangen. Begge tyve har hætter på hvor kun øjne og mund er synlige.
Politiet tilkaldes nu og ankommer efter få minutter. Den ene af tyvene er en gammel kending på 27 år som aldrig har lavet andet end kriminalitet.
Den anden er en ung fyr på 20 år som kommer fra Støvring. Måske var den unge fyr med på “oplæring” !!
Den gamle kendig mente det fremover måske kunne betale sig at holde sig fra Jysk Vagt’s kunder i området. Vi kunne selvfølgelig kun nikke anerkendende til hans udtalelse.
Tyv nr.: 313