En større virksomhed i området har gennem 3 år været plaget af tyveri fra byggepladser. Sidste tyveri skete nær en af vore videoovervågede kunder. Vi gennemså videoen og kunne genkende tyvenes bil trods manglede nummerplade. Vi brændte en cd til politiet med optagelserne.
Da vi kendte den pågældende bil sort Golf med sølvspejle vidste vi hvor tagrenderne muligvis var havnet. Ejeren af nedenstående kan udelukkende takke Golf ejeren for at sagen ruller.
Jeg kører omkring adressen under påskud af at være kørt forkert.
På adressen er en hal under opbygning, tagrender er ved at blive opsat, i et hjørne i hallen ser jeg et glimt af effekter stjålet på en af vore kunders byggeplads tidligere på året. Efter at have fået opgivet den “rigtige adresse” siger ejeren af hallen at han egentlig godt kunne tænke sig et sikrings tilbud. Fint vi kommer omkring på et tidspunkt “siger jeg”
Allerede dagen efter beslutter vi at aflægge besøg for udarbejdelse af sikrings tilbud.
Ved ankomst er ejeren lige kørt. Ved kontakt til ejeren får vi lov til at gå rundt og se på tingene. Herefter tager sagen en drejning vi ikke havde drømt om.
Vi finder tyvekoster fra utallige indbrud og tyverier fra byggepladser og virksomheder i hele området. Vi finder stjålne effekter, dæk, pengeskab, hårdehvide varer, kasser med pumpeudstyr, vinduer, branddøre, biler der er stjålet og skrællede. Jeg finder bl.a. et sygesikrings bevis i en af de skrællede biler, bilen havde tilhørt en politibetjent og var blevet stjålet for små 3 måneder siden. Bilen havde vi været på udkig efter siden den blev stjålet.
Vi havde dagen før talt med politiet som ikke kunne afse resourser før næste uge. Med disse nye beviser kontaktede jeg nu kommisæren i Hobro. Nu blev der reageret, I bliver derude, vi sender patruljer fra Hobro og Aalborg øjeblikkelig. Kort efter mylrede det med politi på adressen, ejeren ankom og blev straks anholdt.
Bilen vi havde filmet under tyveriet af tagrender holdt også på adressen, traileren der blev brugt under tyveriet havde vi fundet nær tyvens bopæl. Traileren var stjålet fra et firma i Hobro for nogle måneder siden.