Så er man for dum

En sommer nat ud på morgenen gik alarmen i Ældrecentret Bie Gården.

Alarmen gik fra kontor, gang & køkken. Når mere end en zone aktiveres ved vi der er indbrud.
Jeg valgte at køre ind fra Jernbanegade, af Kvicklys indkørsel. Jeg stoppede motoren & slukkede lyset & rullede langsomt ned mod stien, der går bagom mod Bie Centret. Ad denne sti kom en fyr løbende med en pose under armen, jeg sprang ud og spurgte hvor han skulle hen. Jeg er bare ude at gå en tur. Ærgeligt for dig at der video overvågning i Bie Centret, der hvor du lige har begået indbrud. Er der det, sagde han. Jamen jeg skulle lige til at melde mig selv for indbruddet, jeg har fået dårlig samvittighed over det. Ja det var da godt nok hurtig du fik det, svarede jeg.
Politiet blev tilkaldt og overtog manden, medens jeg tog mig af afdækningen.
Igen igen
Efter en uges tid gik alarmen igen i Bie Centret, samme zoner igen. En vægter tilkaldte mig. Der havde været indbrud. Jeg kørte rundt om Centret i størrer & størrer cirkler.
Jeg kom efter få minutter forbi ved Søndre Skole. Her gik fyren fra det sidste indbrud. Jeg holdt ind bag ham og steg ud af bilen. Han fik øje på mig og spurtede væk. Jeg var dog hurtigere og fik ham ned. Alle Centrets småpenge tabte han under tomulten ud af sine lommer.
Vægteren tilkaldte politiet. Betjenten der kom til skældte mig verbalt ud i grove toner, jeg kunne ikke tillade mig at anholde folk uden beviser.
Kort efter ringede vagthavende til mig, han fortalte at de havde fundet nogle tyvekoster på fyren fra Bie Centret så det var ham.
Samme tyv fanget 2 gange