Rustfri stål

Vi har gennem en del år haft ovenståede kunde med kørende tilsyn, et lille tilsyn hvor vægteren skulle kontrollere om gitter porten
var lukket og låst.

En nat for ca. en måned siden observererede vægteren ved 4 tiden om morgenen, 2 mand kørende i en hvid Transporter efterspændt en dobbelt akslet trailer holdende ved Shell i Hobro. Shell ligger lige overfor Hobro Rustfri.
Vægteren kaldte straks over radion hvad han havde observeret, og lod som om han kørte fra stedet. Vi var herefter 2 biler der sneg os nærmere stedet for at observere hvad de 2 mænd skulle. Bil og mænd var dog væk da vi ankom.
Hvad vi ikke vidste var at bilen øjensynligt var kørt ind på kirkegårdspladsen og der holdt bag kirkegårdens redskabshus. Derfra kunne man gå direkte ind på pladsen hos Hobro Rustfri. Denne morgen mistede Hobro Rustfri 400 kilo aluminium.
Herefter overtalte vi ejeren af Hobro Rustfri til at udvide vagtordningen til 4 gående tilsyn hvor vægteren går pladsen rundt langs hegnet.
2 weekender efter vi startede på den udvidede runde ankommer vægteren til Hobro Rustfri på andet tilsyn kl: 00.30. Da han passerer hegnet mod Kirkegården kan han tydeligvis se en trillebør, samt høre at der er personer tilstede på kirkegården.
Vagten forlader virksomheden uden han gør tegn til at have opdaget tyvene. Vagten kalder de 2 bagvagter som øjeblikkelig kører mod adressen. Jeg var den ene af de 2 tilkaldte.
Vagten kalder og beretter at der er tyveknægte tilstede på kirkegården og at de har en trillbør stående læsset med rustfri affald. Thomas og jeg kører straks mod adressen, vi parkerer begge i nærheden og kommer snigende gennem krat og buskads på vej mod kirkegården. Undervejs stopper vi op og lytter og fortsætter igen osv.
Vi ankommer til kirkegården uden at se og høre noget til tyvene. Dog begynder en ældre Kadett med en stor wakieantenne at cirkle om adressen. Vi vælger at holde os skjult. Bilen forlader området og kommer ikke tilbage. Efter et par timer vælger vi at give os til kende og begynder at undersøge hvor og hvordan tyvene har fået skrottet over på kirkegården.
Så sent som i nat d. 29.06.08 kl.: 04.00 observerede vægteren en bil med dobbelt akslet trailer parkere ved Shell. Vagten valgte dog ligeledes at parkere ved Shell hvorefter bilen valgte at forlade området.