Pengeskabstyvene på plejehjemmet

En meget sen sommer morgen var vi to vægtere ude. Den ene var en ny mand der var med på oplæring. Vi havde lige været i Hadsund, og var nu kommet tilbage til Hobro.

En panisk ansat på plejehjemmet Bernadottegården ringede, skynd Jer at komme straks der sker noget inde på kontoret, der kommer nogle underlige dunke lyde. Hun fortalte også at de tidligere havde set et par fyre, gå rundt udenfor blandt bilerne.
Vi satte straks kursen mod Hadsund og ankom kort tid efter. Vi smed bilen på Shell og løb op bagom plejehjemmet, her kunne vi snige om op til et hjørne hvor vi kunne se ned til kontorvinduet.
Fra dette hjørne kunne vi nu se at vinduet var væk en mand stod bag gardinet, vi kunne se silhuetten i lysskæret fra personalestuen som lagde umiddelbart tæt ved.
Vi skiftede hjørne og var nu på samme side som kontorvinduet. Her fik personalet øje på os, jeg gjore med fakter opmærksom på at de skulle telefonere. Jeg gik ud fra de var klar at de skulle kontakte politiet.
Personalet kunne tydelig se os udenfor, de troede jeg ville tale med dem og ville gå ud til os. Gjore de det ville de stå lige ved kontorvinduet når de kom ud af yderdøren. Derved ville tyvene forstå at vi var ankommet.
Jeg fik dem med voldsomme fagter til at bliv inde. Det skal lige tilføjes at dette foregik i 1991 inden de små mobiler var på markedet.
Vi diskuterede noget udenfor. Jeg kunne ikke huske om der var vrider på indersiden af kontordøren. Hvis der var vrider og vi viste os ved vinduet ville tyvene i panik måske flygte ind på plejehjemmet, det ønskede vi ikke.
Aftalen blev derfor at når tyvene kom ud af vinduet igen ville vi overraske dem, vi regnede med at den første ville stå med ryggen mod os og holde øje med personalet.
Efter nogle minutter kom den ene ud af vinduet, han stillede sig ganske rigtigt med ryggen mod os. Han vinkede svagt til kammeraten for at vise at han kunne komme ud. Dette var vores start signal, vi spurtede så lydløst vi kunne de 10 meter ned ad flisegangen mod tyvene.
Den sidste var halvt ude af vinduet da vi angreb. Jeg kastede mig over den stående samtidig med at jeg tog fat i kraven på fyren der var halvt ude af vinduet. Vi råbte meget højt og tumlede rundt, vi fik dog hurtigt håndjern på begge tyve.
Politiet blev tilkaldt og ankom kort efter. Den ene mand var udeblevet fra Kragskovshede da han skyldte en medfange penge. Han troede han kunne hente pengene på plejehjemmet. Han stod til prøveløsladelse inden indbruddet.
Politiet bebrejdede nu personalet at de ikke havde ringet til dem først. Hertil svarede perosnalet at det havde de gjort, men var blevet afvist da de havde ringet før uden der var noget galt, havde vagthavende svaret.
2 tyve mere anholdt