Held i uheld

Held i uheld

Boldsen i Hadsund havde gennem lang tid været plaget af natlige indbrud. Vi kørte dengang for Dansikring og var oftest i Hobro når alarmen gik.

En nat var heldet dog med mig. Jeg havde lige sat mig ind i vagtbilen efter besøg hos en vagtkunde i Hadsund da alarmen gik hos Boldsen, ca. 2 minutters kørsel derfra.

Hurtigt mod adressen kørte op fra Dyrehaven. Jeg slukkede lyset på bilen inden jeg drejede op mod Dyrehaven. Idet jeg svingede op ad vejen mod Boldsen ca. 1 km. fra adressen ser jeg en person springe ind i noget bevoksningen ved Dyrehaven.

Jeg stopper vagtbilen ud for det sted hvor jeg så personen. Kunne se tydelige spor i sneen efter en person. Jeg fulgte forsigtigt sporene ind i buskadset. Lidt fremme ser jeg en person sidde på hug med ryggen mod mig. Han stinker af benzin. Jeg råber ham an uden han reagerer. Jeg vælter ham omkuld med min fod. Da han værger for sig taber han en stor jagtkniv ud af hånden. Jeg sparker hurtigt kniven væk og sætten en fod på ryggen af ham. Anholder ham og lægger ham i håndjern.

Jeg kontakter politiet som straks kører mod Hadsund. Kører nu med personen op mod Boldsen. På p pladsen bag Boldsen holder en stjålet BMW, i denne bil er der dunke & slanger til benzinopsugning fra andre biler.

Bilen var eftersøgt og havde været anvendt ved et større edbtyveri tidligere på ugen.

Endnu en tyv anholdt. Senere fortalte en betjent mig at det var godt jeg havde været forsigtig da jeg anholdte personen. Politiet på Fyn havde forsøgt at tiltale personen for dobbeltdrab, de manglede dog det sidste bevis for at kunne dømme ham. Godt jeg væltede ham omkuld og ikke på anden måde forsøgte at tale med ham. Måske ville han have brugt kniven!