Indbrud i lægehuset Hi Biesgade Hobro

Torsdag nat d. 18.12.2013. var jeg på min torsdags vagt, uret nærmede sig kl. 01.49. jeg var lige kørt ind på Shell Express på Fynsvej i Hobro, for at tanke.

Jeg er ved at finde mit tank kort, da jeg modtager alarm fra lægehuset. Jeg sætter straks kursen, jeg ved der er kort vej fra tanken, til lægehuset.

Jeg når ud på Mariagervej da kontrolcentralen ringer “der er gået flere zoner nu” jeg beder dem sende politiet. Flere zoner aktiveret er lig med personer i lægehuset.

Under 2 minutter fra modtagelse af alarmen, ruller jeg stille forbi indkørslen til lægehuset, der er mørkt intet at se. Jeg ruller om på bagsiden og får nu øjenkontakt med en mand, som er ved at bakse et pengeskab ud af yderdøren på en trillebøre. Jeg springer ud af bilen og sætter i spring ind gennem den åbne dør. Tyven løber videre ind i lægehuset. Jeg løber ud og rundt om lægehuset. Jeg runder et hjørne samtidig med, at tyven kommer ud gennem en knust dør hvor der holder en bil. Tyven spurter ud i Østergade med mig i hælene. En patruljevogn ankommer og en betjent løber nu også efter tyven.

Tyven er nu kommet ud på Havnegade og spurter op mod gågaden, betjenten er løbet videre ad Østergade mod gågaden. Jeg ser lige et glimt af tyven, da denne springer ind gennem en smøge bag centralkiosken. Jeg løber tilbage og ud i Østergade, her forventede jeg at se tyven komme ud fra baggården hvad han ikke gjorde. Politiet kommer til, vi taler hvor han kunne være løbet hen. Vi hører en lyd men kan ikke rigtig stedfæste den, betjenten løber ud i gågaden, jeg løber ind i baggården. Idet jeg kommer ind i gården kan jeg se hovedet af en mand dukke sig bag nogle affaldscontainere. Jeg lister stille nærmere og springer frem medens jeg råber højt og tænder min lygte. Tyven sad og gemte bag en containeren, jeg fik tag i nakken af ham og væltede ham fremover og ned. Jeg holdt hans arme på ryggen. Jeg kaldte nu på betjenten som straks kom løbende og overtog tyven.