Handelsgymnasiet

Handelsgymnasiet på Kirketoften i Hobro, ligger meget øde hen om aftenen og natten. Der er mørkt og stille derude, kun vindens rusken i træerne høres.

Skolen er stor, det tager næsten ½ time at gå rundt om skolen. Skolen var gennem nogen tid blevet plaget af natlige indbrud. Det stod på gennem lang tid, skolen diskuterede på et møde om pedellerne skulle overnatte på skift derude. Under et enkelt indbrud forsvandt der 17 pc’ere.
Skolen havde alarm og vagtpatrulje fra et konkurrerende landsdækkende firma XXX. Vi er der altid sagde de i reklamerne dengang, det var de bare ikke når alarmen gik på Handelsgymnasiet. Oftest tog det vagten 2 timer om at nå frem. I flere tilfælde kunne det ses i loggen at der havde været tyve i lokalerne, helt frem til vægteren frakoblede alarmen.
Skolelederen gik til sidst til aviserne og forelagde problemet omkring alarmfirmaet, han ville have andre på banen med lign. problemer da han mente der skulle gøres noget.
Jysk Vagt kontaktede skolelederen og havde møde omkring problemerne på skolen. Vi startede samme aften vagtrundering på skolen, vi overtog øjeblikkelig alarmudrykningen på skolen. Endvidere opsatte vi udvendig alarmsikring, der aktiverede når nogen kiggede ind ad vinduerne.
I op til 12 tilfælde kørte vi på de udvendig alarmer, hvor der var udenbys folk til stede når vi ankom. Oftest folk ( tyveknægte ) fra Århus området. De nåede ikke at bryde ind før vægteren ankom hvilket var meget præventivt.
Der blev nu ro på skolen indtil en ny bande begyndte deres hærgen flere steder i Hobro. De var smarte mente de, op på taget og ned gennem tagvinduer. De var selv elever på Handelsgymnasiet og havde på den måde observeret, at der ingen sikring var omkring slik automaterne.
En aften slog de til og ødelagde automater for ½ mil. Ødelagte og tømte automater var hvad skolen åbnede til den morgen. Vi opsatte straks skjult sikring ved automaterne.
Allerede 2 dage efter gik alarmen ved 20. tiden. Jeg var på pletten efter 2 minutter. Skolen har dog så mange udgange at tyvene var væk.
Jeg kørte ned gennem slugten ved Østerskoven, ved opgangen til boldbanen sad 2 fyre på hug, de ville ikke ses. Jeg trak håndbremsen og spænede efter de to der nu var i fuld fart på vej op ad trapperne.
De to fyre var omkring 18 og ikke overvægtige som undertegnede, der med mine 105 kilo havde noget ballast der skulle med op ad alle trapperne. Ikke desto mindre kunne jeg kaste mig over den bagerste, da han nåede øverste trin ved boldbanen. Den anden fyr nåede jeg ikke.
Jeg tog fyren i kraven og slæbte ham ned til bilen. Her lagde stadig tasken de havde smidt fra sig inden de løb op ad trapperne. I tasken var alt udstyr til indbrud, koben osv.
Politiet var på vej og kørte direkte hjem på fyrens bopæl, efter at have hentet hans nøgle. På bopælen var alt indholdet fra automaterne fra det første indbrud på skolen. Han boede i øvrigt på kollegiet nedenfor skolen. Det er efterhånden et par år siden nu, der har ikke været så meget som et indbrudsforsøg på skolen siden.
Mange tyve stoppet