Vi er kun ganske få vagtselskaber der selv modtager alarm fra kunderne, stiller forsikringsselskabet ingen krav til kunden modtager vi selv alarmen via mobiltelefon. Det har nogle helt klare fordele, bl.a. modtager vi alarmen efter blot 4 sec. Vi kan høre hvor i huset alarmen er gået, gang, køkken og stue f.eks. kan vi når alarmen modtages også lytte hvad der sker i huset under modtagelse. Dette er specielt vigtigt når et nødkald modtages. Er det nødvendigt taler vi også til kunden via alarmen.
Denne morgen modtager jeg alarm fra Mettes Grill Brotorvet Hobro kl.: 06.27. Jeg kunne høre tyvene moslede i grillen. 3 minutter efter modtagelse holdt jeg ved Grillen. Dørpladen i bagdøren var sparket ind. Jeg springer ind gennem hullet for at konstatere om nogen stadig er tilstede, hvad der ikke var.
Jeg tilkalder kontakt person og en kollega med hund og iværksætter en eftersøgning i området. Efter 2 minutters søgen ser jeg 4 unge i alderen 18 – 25 gå med en rød cola kasse med drikkevarer. I Grillen var der opstillet et antal kasser til dagens forbrug med blandet indhold. Fyrene kaster kassen fra sig ved min tilsynekomst på Jernbanegade. De går hastigt videre.
Jeg kører op på siden af fyrene og stiger ud. Jeg siger kortfattet nogle ting til dem hvorefter en af fyrene siger “det var ikke mig men de andre der var inde i grillen” Herefter prøver jeg at tilbageholde de 3 øvrige som ikke er interesseret i blive hos mig. De løber herefter fra stedet.
Jeg følger dem til Fortunavej hvor de forsvinder i haverne. Jeg får en politipatrulje til stedet, samtidig med at en kollega
ankommer med hund.
ankommer med hund.
Vi fortsætter eftersøgningn som nu fortsætter op i den Nordlige bydel. Vi prøver at indkredse og omringe tyvene. Først nu finder vi ud af at politiet ikke mere er tilstede. Thomas antræffer nu tyvene på en sti der fører til Nordre Skole fra Hostrupvænget. Jeg løber ad stien mod Thomas fra Nordre Skole. Vægteren meddeler over radioen at tyvene har kastet en knækflise efter ham, som dog ramte bilen.
Jeg tilkalder igen politiet og må nu starte helt forfra med at forklare vagthavende i Aalborg hvad det drejer sig om. Den tidligere tilkaldte patrulje var kørt hjem grundet vagtskifte, og fandt det ikke nødvendig at fortælle det nye hold betjente, at vægtere fra Jysk Vagt jagtede tyve i den anden ende af byen.
Vægteren meddelte nu over radioen at de antrufne tyve var løbet fra stedet mod Nordre Skole, altså mod mig. Jeg når dog frem uden at have mødt tyvene. I det samme opsnuser Nero, vægterens hund, en af tyvene der havde skjult sig under nogle buske. Jeg finder noget amfetamin i en pose, hvor tyven lagde. Den nye politi patrulje ankommer nu og overtager tyven.
Vi ser ikke mere til nogen af de andre 3 tyve. Det viser sig efterfølgende at den pågrebne tyv var eftersøgt.
Tyv nr.: 303