Det var påske, der var dejligt vejr det år, jeg havde fri hele påsken.
Jeg nød den første dag, hen under aften blev jeg dog urolig tænkte jeg hellere måtte køre lidt ud. Jeg valgte at køre over til Ford, som ligger bag Super Best. Den gang var gården hvor Super Best nu ligger, lige blevet revet ned.
Jeg parkerede i gården ved Bruuns Autolakering, havde et godt udsyn over Ford & de udstillede biler. Efter en ½ times venten kom en ældre Taunus listende med 4 personer i. Lidt efter kom den tilbage. De var helt klart interesseret i en nyere Taunus, som holdt ved Ford ud mod vejen.
Efter et stykke tid, kunne jeg i mørket ane 2 personer komme løbende over marken fra OWO Industri mod Ford. Begge omkring de 20 år. De begav sig straks til at klodse Taunusen op, med det formål at afmontere alle hjul.
Jeg varskoede politiet som ville sende en mand. Vi aftalte han skulle parkere lidt væk, for ikke at bortjage de to fyre.
Minutterne sneglede sig af sted, jeg syntes ikke det kunne passe at han var så lang tid om at komme. Efter nogen tid hvor de unge knoklede for af afmontere og klodse op, måtte jeg handle inden de var færdige. Jeg åbnede døren meget forsigtigt, herefter spurtede jeg over mod Ford. Tyvene løb hver sin vej. Jeg valgte at spurte efter den største. Jeg sprang på ham efter ca. 200 meter. Ned på jorden & i håndjern. Tilbage til Ford.
Efter små 10 minutter ankom betjenten. Jeg forklarede hvad der var foregået. Han tilkaldte forstærkning som nu begyndte at lede efter den anden fyr.
Jeg ser nu bilen køre forbi, som i starten havde kørt forbi nogle gange. Jeg springer ind i vagt bilen og kører efter bilen. Den indhentes ved Lassen Hydraulic mod Langelandsvej. Det er 2 piger der kører, de undrer sig over hvorfor jeg kørte efter dem, de var fra Randers og havde været i pølsevogn. Det var da pudsigt siger jeg, vi har lige anholdt to fyre fra Randers som var i færd med at stjæle dæk, hos Ford.
Nu bryder begge piger sammen og fortæller at det er deres fyre.
Herefter overtager politet.
2 tyve anholdt