Tyvene i WAG’s gård

Tyvene i WAG’s gård

En sen efterårsaften med let frost i luften ankommer jeg til WAG i Hobro. Bag WAG mod Skibsgade var der en ældre gul beboet ejendom, her boede kriminelle & misbrugere.

Her så jeg 3 fyre sætte sig ind i en gulpladebil, bilen var skadet kraftigt i fronten. Føreren af bilen var identisk med tyven jeg tidligere anholdte hos BMW, jeg valgte derfor at kontakte politiet med min mistanke om biltyveri.

Bilen viste sig ganske rigtig at være stjålet tidligere på dagen i Hobros Nordlige ende. Bilen havde været indblandet i et mindre færdselsuheld og var stukket af fra dette. Jeg fik besked på at hænge på.

Turen gik ad Randersvej mod Syd. Her fik tyvene mistanke om min tilstedeværelse, farten blev sat betydeligt op, over for rødt i krydset ved Super Best. Politiet var på vej sagde vagthavende. Vi drejede ad Onsildvej for fuld drøn, i et skarpt venstresving var tyvene ved at miste herredømmet grundet glat vej.

I Onsild drejede de til venstre ad Benshøjvej. I en svag højre kurve fortsatte bilen lige ud gennem en tyk pæl og videre ca. 500 meter ud på en mudret mark.

Jeg smed vagtbilen og løb gennem mudderet ud til bilen, tyvene var på vej ud, jeg nåde kun at blokere passager døren inden føreren stak af over marken, i det samme ankom politiet. De løb efter føreren uden dog at kunne indhente ham. Politiet overtog nu de to passagerer. 2 mere anholdte.