En sen morgen i 2007 hen ved 03.30 tiden listede undertegnede op ad Lupinvej. Ved udkørslen til Hadsundvej kom en Golf og en VW Transporter af ældre dato. Begge biler drejede ned ad Lupinvej.

Da jeg nu var observeret vendte jeg og kørte åbenlyst efter bilerne, som drejede ad Lucernevej og videre ad Kløvermarksvej, Havrevænget og ud på Ny Hadsundvej mod Hadsund.
Jeg havde i mellemtiden kontaktet politiet som ønskede registrerings-numrene på begge biler. Jeg fik ret hurtigt nummeret på Golfen og skulle nu op til Transporteren. Jeg blev nu voldsomt generet af personerne i Golfen, de chikanerede med deres kørsel, samt de lyste mig direkte i hovedet med 2 lommelygter. Jeg fik dog nummeret og fik oplyst at det var gamle kendinge fra Aalborg og Kongerslev.
Jeg vendte og kørte mod Hobro og så ikke mere til personerne denne nat. Jeg var dog klar over at jeg havde forhindret indbrud et eller andet sted, måske på Lupinvej.
Nogle dage efter hen ad 23. tiden kaldte vægteren mig ud til Energi Hobro. Han havde overrasket fyrene i Transporteren. Bilen var parkeret ved udkørslen fra Energi Hobro. I bilen var der læsset kobber kabler, samt effekter fra Himmerland El.
Vi tilkaldte politiet og blev ved bilen. Politiet ankom i to biler, en alm. patrulje og en hundepatrulje. Den alm. patrulje cirkulerede nu rundt for at holde tyvene i ro så hundene havde en chance for at opspore dem.
Efter 10. minutter havde hundene opsnuset tyvene i nærheden af Valmuevej, hvor de sad og trykkede sig. Begge tyve blev anholdt. De havde klippet hegnet i stykker hos Energi Hobro op til flere steder, for at kunne undslippe hvis de skulle blive overrasket. At deres bil så holdt på åben vej, viser lidt om tyvenes tænke evne !!
I bilen var en håndskrevet liste med op til 20 adresser på steder hvor der blev opbevaret kobber kabler. Siden har vi opdaget flere forsøg på indbrud fra disse personer. Vi har set bilerne i området og efterfølgende konstateret overklippede hegn, samt overklippede hængelåse.
Tyvene er tilsyneladende ikke klar over vi ofte er 3 vagtbiler på gaden.
Vi har kunnet konstatere at de følger efter en af vore biler og giver andre tyve besked på hvor vi er. Herefter påbegynder andre tyve at klippe hegn for at komme ind til det de ønsker at stjæle. F.eks. da de forsøgte indbrud hos Meca i dækcontainerne. Her startede de med at overklippe hegnet hos XL Byg op til flere steder og derved arbejde sig ind til Meca.
En af vore andre biler overrumplede dem totalt under denne manøvre, tyvene fik intet med, men fik ødelagt hegnet 3 steder hos XL Byg.
Her den 03.04.08 overraskede undertegnede dem endnu engang. Denne gang hos Com Biler på Smedevej. Tyvene havde ikke nået noget og forlod straks stedet da jeg ankom. Jeg fulgte dem på afstand gennem byen indtil indkørslen til Stark, her holdt en politipatrulje som straks genkendte tyvenes Transporter, dog en nyere sort med hækspoiler.
De var 3 mand i bilen, igen de samme fra Aalborg og Kongerslev. I bilen var der hættemasker, koben og en 42” boltsaks. Bilen blev gennemgået op til flere gange uden politiet fandt tyvekoster, tyvene fik nu lov til at køre. Samme nat var der indbrud hos Hadsund Autolager !!
Ovenstående viser hvor vigtigt det at virksomhederne står sammen og støtter det vagtselskab der har de fleste kunder i byen.
Jysk Vagt & Security ApS er på vagt 24 timer i døgnet i Fjordområdet